Järvsö Crêperie er en lille restaurantvirksomhed, der serverer søde crepes og galetter til gæster i turistbyen Järvsö i det nordlige Sverige.
Ejeren, Malin Näsman, startede virksomheden i 2012, fordi hun længtes efter at tilbringe mere tid i sin hjemby og med sin familie. På det tidspunkt pendlede hun til Stockholm og arbejdede som tv-fotograf. Hun havde en tom lade på sin grund og ville gerne skabe et hyggeligt sted. Så hun åbnede et creperi i sin lade og brugte EURO-paller til møbler og byggede alt af gammelt brugt træ og så billigt som muligt.
Creperiet ligger halvvejs mellem Ljusnan-floden, som langsomt flyder forbi, og Järvsö, hvor skiløbere og cyklister veksler i løbet af året. De serverede galetter og søde crêpes er fyldt med lokalt dyrkede produkter. Om sommeren er det den lille gård i landsbyen, der tæller, men i annekset lidt oppe ad bjerget bliver der også bagt om vinteren. På den grusbelagte udeservering står store brune sække fyldt med boghvedemel. De sladrer både om de høje råvareambitioner og om, hvad der udgør grundlaget for galetterne. Det, der er indeni, kommer fra endnu tættere på hjemmet, kartofler fra den anden side af broen, ost fra det lokale osteri og skinke fra Delsbo, bare et par kilometer væk. Men tættest på er selvfølgelig deres egen, frodige køkkenhave, som breder sig bag den udendørs terrasse og gødes med rester fra restauranten i en cyklus, der er lige så cirkulær som en pandekage.
Creperiet dyrker deres egne ingredienser i køkkenhaven, hvilket betyder, at de bliver selvforsynende med mindst 8 ingredienser året rundt, og haven vil også forsyne forretningen med blomster og pynt fra maj til september. De sylter, fryser, fermenterer og tørrer ingredienser i sensommeren til restaurantvirksomheden på bjerget, som er åben fra december til april. Råvarerne kommer fra dyrkning og høst hos andre lokale producenter og selvfølgelig fra skoven. Creperiet får blåbæraffald fra et juicefirma og producerer marmelade af affaldet ved at tilsætte sukker, sirup og vand.
I haven kan gæsterne læse om de sæsonbestemte ingredienser, der bruges, på en tavle med en årlig cyklus.
Personalet deltager i de bæredygtige restauranter, f.eks. går vandforbruget gennem filtre for social bæredygtighed. Det giver mening og øger bevidstheden blandt personalet om, hvordan man bruger det rene, fine vand effektivt. Restauranten har altid et fælles sæsonstartsmøde, hvor de gennemgår deres bæredygtighedsvision, personalets rutiner og arbejdsmiljøet. Restauranten arbejder bevidst på flere måder med at synliggøre og tale om unges mentale sundhed på arbejdspladsen og sponsorerer hvert år en organisation, der arbejder med emnet. Der er et samarbejde med Järvsö gymnasium, som de tilbyder en praktikplads. Aktiviteten skal have en erklæret uddannelsesmæssig mission Give information, der uddanner og skaber forståelse for den cyklus, der arbejdes med. Det skal gøres synligt i haven, butikken, suiten og restauranten. Der arbejdes hele tiden på at forlænge årstiderne for på den måde at sikre arbejdsmuligheder og skabe en bæredygtig arbejdsplads for medarbejderne.
I haven er der en bar/boutique med indretningsprodukter. Intet sælges sæsonbestemt, alle produkter skal holde over tid. INGEN SALG! Creperiet kigger primært på brugt udstyr til køkken og spisestue, gerne lokalt. Sorterer selvfølgelig affald.
En drøm gik i opfyldelse, citat fra Malin Näsman, ejer af Järvsö Creperie »Hele mit liv har jeg elsket at dyrke, arbejde i jorden og se ting vokse. Drømmen har længe været at kunne dyrke flere af vores egne grøntsager, som vi kan bruge i crêperiet. Siden sommeren 2019 har vi gjort det på en grund, der ligger lige ved siden af crêperiet nede i landsbyen. En dejlig køkkenhave, hvor jeg kan gå løs, som jeg vil. Jeg elsker det!«
Spørgsmål til casedebat:
● Anvender Jarvso Creperie nogle af ReSOLVE-strategierne til cirkulær forvaltning af sine rum? Hvilken og hvordan?
● Giv eksempler på, hvordan virksomheden er forbundet med den lokale kommune/det lokale samfund.
● Hvorfor er det vigtigt at involvere unge mennesker i virksomheden?
● Hvordan kan cirkulær turisme være en forretningsfordel?
